Jeg er vild med koriander og jeg synes at koriander og limen gør denne salat super frisk. Avokadoen gør den cremet og lækker.
Dejlig nem og lækker salat, som kan serveres til stort set alt. Jeg havde lavet en omgang hjemmelavede cordon bleu dertil.
Ingredienser
- 2 stk avokadoer
- 200 g tomat gerne cherry i forskellige farver. Jeg købte røde og gule
- 1 stk lime, saften derfra
- Salt og peber
- 1/4 stk rødløg
- 30 g pinjekerner
- Frisk koriander mængde efter smag og behag, jeg brugte en god håndfuld
Sådan gør du
- Find en skål og kom ingredienserne op undervejs, når de er skåret ud i tern.
- Skær avokadoen i små tern.
- Skyl og skær tomaten i halve eller kvarte (alt efter størrelsen)
- Pil og hak rødløget i små tern.
- Rist pinjekernerne på en tør pande, obs at de ikke brænder på (det var tæt på for mig eget vedkommende)
- Vend tomat, avokado, rødløg rundt i en skål. Tilføj let hakket koriander og limesaften.
- Kom salt og peber på og drys med de ristede pinjekerner.
Seneste kommentarer