Kold tomatsuppe med rejer

Kold tomatsuppe, også kaldet gazpacho, er en dejlig forfriskende suppe. Den er ideel til sommerfesten eller en omgang tapas. Den kan tilberedes i god tid og er simpel.


Kold tomatsuppe med rejer

En lækker kold spansk tomatsuppe også kaldet gazpacho

  • 5 stk tomater
  • 1 stk rød peberfrugt
  • 2/3 stk agurk
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stk bolle uden kerner (gammelt brød, du skal kun bruge ‘indmaden’ ikke skorpen)
  • 3 dl grøntsags bouillon
  • 1 spsk. olie
  • 1/2 spsk. æbleeddike
  • 12 stk store rejer (enten stegte tigerrejer, eller rejer i lage)
  • Frisk persille
  • Salt og Peber
  • evt. lime både
  1. Fyld en lille gryde med vand og sæt til at koge
  2. Når vandet koger, koges de hele tomater i ca. 40 sekunder (så skindet løsner sig)
  3. Tag dem og pil skrællen af (den skal falde nemt af, ellers kog i lidt længere tid)
  4. Skær peberfrugten i mindre stykker og fjern kernerne.
  5. Skræl skrællen af agurken og del den i 5-6 mindre stykker.
  6. Pil hvidløget.
  7. Blend bouillon, agurk, tomat, peberfrugt, olie, hvidløg, bolle, eddike sammen med en stavblender/blender.
  8. Smag til med salt og peber.
  9. Kom rejerne på et spyd og server med suppen og evt. limebåde.
Suppe
Spansk
gazpacho, rejer, suppe, tomat