Kammuslinger med baconcrumble, æble og jordskokkepuré

Jeg elsker kammuslinger. De er desværre lidt dyre (ca. 10 kr./stk. frisk hos fiskehandleren), så jeg får dem mest til særlige lejligheder. Den er skøn til en forret og skal kun steges ganske kort på panden.

Ingredienser - 4 personer

  • 7 jordskokker
  • 1 gulerod
  • 1,5 dl piskefløde
  • Salt, peber
  • 1/2 æble
  • 1 pakke bacon i skiver
  • 1 lime i både
  • 12 kammuslinger (3.stk pr. person)

Fremgangsmåde

  1. Skræl jordskokkerne og halvér dem.
  2. Skræl guleroden og del i
  3. Kom dem op i en gryde og tilføj piskefløden
  4. Lad det koge v. middelvarme til grøntsagerne er bløde og kan blendes til en puré med en stavblender (evt. moses med en ske)
  5. Smag til med salt og peber
  6. Steg baconen meget sprødt på en pande, lig dem derefter på en tallerken med køkkenrulle (så overskydende fedt bliver suget op)
  7. Skær bacon i små tern
  8. Skræl og skær æblet i meget små tern
  9. Lige inden servering, tilberedes kammuslingerne
  10. Dup kammuslingerne tørre på køkkenrulle, drys salt over
  11. Varm panden op (vigtigt den er meget varm, så der kommer en skorpe på kammuslingerne)
  12. Kom lidt olie på panden og steg kammuslingerne 1 minut på hver side
  13. Anret med mos nederst, dernæst kammuslinger, æble og bacontern. Servér med lime (på billedet serverede jeg dem i kammuslingeskaller, jeg købte hos den lokale fiskehandler).