Hjemmelavet remoulade

Det er slet ikke svært at lave sin egen remoulade og det smager skønt.


Remoulade

En lækker hjemmelavet remoulade

  • 1 dl mayonnaise (Heinz)
  • 1/2 dl creme fraiche 18 %
  • 1 tsk. karry
  • 1 tsk. sennep
  • 2 stk cornichoner
  • 1/2 dl gulerod (ca. 1 lille en)
  • 1 spsk. finthakket rødløg
  • 1/2 tsk sukker
  • Salt og peber
  1. Bland mayonnaise og creme fraiche sammen. Tilsæt karry og sennep og rør rundt. Snit gulerod, rødløg og cornichoner fint (kommer an på, hvor grov remoulade du ønsker). Put grøntsagerne op i. Put til sidst sukker i og smag til med salt og peber. Stil på køl for at trække, indtil maden er færdig.
Tilbehør
remoulade, tilbehør