Juleskum milkshake

juleskum milkshake

Hele min familie er pjattet med juleskum og jeg kom derfor på den idé at trylle dem om til en lækker milkshake. En særlig juledrik om du vil. Lad endelig børnene være med til at lave den lyserøde juleskums mælk. Hvis du ønsker den endnu mere lyserød, så kan du tilføje lidt lyserød farve deri.


Juleskum milkshake

En skøn juledrik for store og små

  • 10 stk juleskumfiduser
  • 2,5 dl sødmælk (andet mælk kan også bruges)
  • 400 ml vanilleis
  • Evt. krymmel, flødeskum og juleskum til topping
  1. Kom mælk og juleskum i en gryde og smelt skummet ved middelvarme

  2. Tag gryden af varmen og lad mælken blive helt kold

  3. Kom den afkølede juleskumsmælk og vanilleis i en blender og blend kort

  4. Hæld i 2 glas og top evt. med krymmel, flødeskum og juleskum

Drinks
juledrik, juleskum, milkshake


juleskum milkshake
juleskum milkshake



25 nemme ideer til nisseløjer og nissedrilleri

nissedrillerier

Herhjemme er det fast tradition at nissen flytter ind 1. december. Den er oftest sød og ligger små gaver i julestrømpen, men det er nissedrillerierne som vækker størt begejstring. Det giver næsten altid et smil på læben, at stå op og undersøge hvad nissen har fundet på af nisseløjer og nissedrillerier imens man sov ✨

Det kan dog også (som forældre) føles som en ekstra opgave hver aften at finde på sjove nissedrillerier. Jeg kender det selv. Derfor har jeg lavet en liste med 25 nemme idéer, så har du som minimum en til hver dag i december.

Nu er du klar til at skabe lidt julemagi ❤️

Under listen her kan du se lidt billeder af nissedrillerierne 🎄

25. Ideer til nissedrillerier

1. Pak madpakke ind i gavepapir 

2. Tegne på spejl med læbestift 

3. Fryse tandbørster i et glas vand 

4. Krympe små slikposer i ovnen v. 180 grader i 30-60 sek (hold øje, det går stærkt)

5. Byt toiletpapir ud med gavebånd

6. Lav mini spejl æg – adskil hvider og blommer og brug sprøjter til at komme på panden

7. Nisse lort på toiletbrættet af figenstang

8. Klip et mønster i toiletpapiret (fold toiletpapiret på midten og klip á la gækkebrev)

9. Lig 1 mandel og en skål med sukker. Skriv en seddel fra nissen “plant de magiske bønner i sukkeret, vent 12 timer og se hvad der sker”. Dagen efter er mandlerne tryllet om til kinderæg/snebolde eller lign.

10. Skift chokolade ud i julekalender med en nød

11. Farv mælken grøn med frugtfarve

12. Pakke TV ind i gavepapir eller gavebånd

13. Put pasta/ris/kartofler i skoene 

14. Bind sløjfer på stolene 

15. Lav fodspor i mel/flormelis 

16. Tag en bid af alle maderne i madpakken 

17. Pak skoene ind i film eller bind snørebånd sammen 

18. Strømper på spisebordsstolene 

19. Bind gavebånd rundt i hele stuen

20. Saml bamser, nisser eller dukker til en fest

21. Krymmel i morgenmaden 

22. Vend billederne på væggen på hovedet

23. Skriv et nissebrev

24. Hæng tøj på juletræet 

25. Lav forhindringsbane af ting i stuen 




Grønkålssalat med grøn dressing

frisk grønkålssalat

Denne her grønkålssalat er lavet med en grøn dressing inspireret af den populære ‘green goddess’ dressing. Derudover er der ‘julede’ ingredienser i som granatæble, pære og valnødder. Salaten passer skønt som modspil til lidt fede juleretter. Server gerne til julefrokosten eller sågar som tilbehør juleaften.


Grønkålssalat med grøn dressing

  • 200 g snittet grønkål
  • 3 spsk citronsaft
  • 1 håndfuld Purløg
  • 1 lille fed hvidløg (uden skræl)
  • 1/2 stk skalotteløg (uden skræl)
  • 25 stk valnødder
  • 4 spsk solsikke olie
  • 30 g frisk spinat
  • 1 stk pære (skåret i små tern)
  • 1 stk granatæble (skåret over og granatæble kernerne taget ud)
  • 30 g parmesan
  • Salt og peber
  1. Kom citronsaft, purløg, hvidløg, skalotteløg, 10 valnødder, olie, spinat og parmesan op i en blender og blend godt sammen. Juster konsistensen med olie eller vand, hvis den er for tyk

  2. Smag dressingen til med salt og peber

  3. Kom grønkålen i en stor skål og vend den med dressingen

  4. Fordel nu granatæblekerner, ca 15 stk valnødder og pæretern på toppen og vend sammen

Salat
granatæbler, grønkål, salat


frisk grønkålssalat
grønkålssalat med grøn dressing



Brun sovs

brun sovs

Jeg har aldrig lavet særlig meget sovs og slet ikke brun sovs. At komme lidt rødvin i er noget jeg lærte på et julekursus med Umut Sakarya og som fungerer virkelig godt ift. at bidrage med mere smag og dybde. Jeg kommer også nederst med nogle tricks, hvis du ikke synes sovsen smager af nok.


Brun sovs

En skøn smagfuld brun sovs

  • 1/2 liter stegesky (fra flæskesteg)
  • 2 dl rødvin
  • 1/2 liter piskefløde
  • 3 spsk maizena
  • 1 dl vand
  • Kulør
  • Salt
  • Ribsgelé
  1. Start med at koge rødvinen, så den svinder ind til ca. 1 dl (og den skarpe alkohol smag fordamper)

  2. I en anden gryde bringes stegeskyen i kog og herefter tilsætter rødvinen samt piskefløden

  3. I en lille skål røres vand og maizena sammen og hældes i den varme sovs, dermed vil den tykne med det samme

  4. Skru ned for varmen. Smag til med ribsgelé, salt og evt. ekstra stegesky.

  5. Kom kulør i inden servering

Tilbehør
brun sovs, julemad, sovs


brun sovs
Min brune sovs mangler smag, hvad kan jeg gøre?

Du kan eks. bruge et lille stykke myseost eller lidt bouillon




Ribbensteg stegt i ovn

julemiddag

Man kan lave flæskesteg af både kamsteg og ribbensteg, sidstnævnte har mere fedtmarmorering og derfor svær at stege tør. Derfor er det mit primære valg.

Denne opskrift er super nem at følge.

Skøn steg som kan laves til julemad, har du rester kan du skære i skiver og bruge til pålæg. Du kan også lave terne og bruge i en omgang biksemad.


Ribbensteg i ovn

  • 1,5 kg ribbensteg
  • kogende vand
  • 4 stk laurbærblade
  • 1 spsk hele peberkorn
  • 1 spsk groft salt
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft 

  2. Rids evt. ned i fedtet (ikke i kødet) hvis ikke der allerede er det 

  3. Lig skindsiden nedad i en bradepande 

  4. Hæld kogende vand i bunden af bradepanden inden sværene netop er dækket. Giv 20 min i ovnen

  5. Tag stegen ud og vend den om

  6.  Drys godt med salt og peber, læg lauerbærblade ved siden af

  7. Lav en jævn højde med sølvpapir, en ske eller lignende (så bliver sværene jævnt stegt)

  8. Steg videre i ovnen i ca. 1,5 time ved 200 grader 

  9. Tag stegen ud og lad hvile i min 15 min inden den skæres ud

Hovedret
flæskesteg, julemad, ribbensteg


Mine svær bliver ikke sprøde nok?

Hvis stegetiden er gået, så tag kødet ud (for giver du det længere tid er der risiko for at kødet bliver tørt). Skær sværene af stegen og bag dem i ovnen til de er helt sprøde.

Min steg er ikke lige høj?

Hvis din steg ikke er lige høj, så risikere du at sværene heller ikke er i højde og nogle ikke bliver tilberedt nok. Brug gerne en ske eller sølvpapir til at ligge under stegen, så den ligger mere jævnt i toppen.

Skal jeg dække stegen til, når den hviler?

Nej, så risikerer du at sværene bliver bløde.




Brunede kartofler (hvor karamellen sidder fast)

brune kartofler

Jeg har ikke haft særlig meget held med at lave brune kartfoler førhen. Men efter jeg deltog på et julekursus med Umut Sakarya har jeg virkelig fået styr på dem.

Du ved sådan nogle brune kartofler, hvor der hænger godt med karamel på kartoflen. Tricket med lidt piskefløde i karamellen er blevet brugt lige siden.

Uundværlige til julemiddagen juleaften.


Brunede kartofler

Genial opskrift, hvor der hænger masser af karamel på kartoflen

  • 1 kg asparges kartofler
  • 2 spsk salt
  • 5 spsk sukker
  • 0,5 dl piskefløde
  • 40 g smør
  • 0,5 dl vand
  1. Kog vand op i en gryde med 2 spsk salt

  2. Når vandet koger kommes kartoflerne med skræl deri og koges 14 min

  3. Hæld vandet fra og dæk med koldt vand

  4. Pil kartoflerne med en kniv

  5. Find en pande frem og skru op på middelvarme (6 ud af 9). Fordel sukkeret på hele panden

  6. Når sukkeret er smeltet og taget farve (OBS at det ikke bliver for mørkt, så smager det brændt) skub sukker massen til side i midten af panden og placer smørret der. Når smørret smelter kan du røre det rundt i hele sukkermassen

  7. Tilsæt herefter fløden og vandet

  8. Tilslut kommes kartoflerne ned i karamelmassen og simre ved lav varme indtil de skal spises og der er et godt lag karamel på kartoflerne

Tilbehør
brune kartofler, juleaften, julemad


brune kartofler
julemiddag



Hjemmelavet rødkål med masser af smag

hjemmelavet rødkål

Jeg har altid været vild med rødkål, men efter at jeg deltog på et jule madlavningskursus med Umut Sakarya fandt jeg frem til den absolut bedste rødkål. Altså den bedste rødkål jeg har fået og som du ikke bør snyde dig selv for. Den er fyldt med smag og både sød og syrlig, så den passer skønt til julemaden. Lad den bringe glæde juleaften og server med den øvrige julemad.


Hjemmelavet rødkål med masser af smag

Jeg laver altid denne opskrift

  • 1 stk rødkål
  • 2 dl rødvin
  • 2 dl æblecideredikke
  • 2 dl vand
  • 120 g sukker
  • 2 spsk ribsgele
  • 2 stk hele kanelstænger
  • 2 stk stjerneanis
  • 50 g smør
  • evt. salt
  1. Skår rødkålen ud i tynde strimler og kom det hele op i en stor gryde

  2. Tilsæt nu rødvin, æblecidereddike, vand, ribsgelé, kanelstænger, stjerneanis og sukker

  3. Lad simre under låg i min. 1 time

  4. Smag til med sukker og evt. salt

  5. Før servering hældes væden fra og smør tilsættes og det røres godt sammen

Tilbehør
juleaften, julemad, rødkål


hjemmelavet rødkål
julemiddag



Super nem juleis

juleis med snebolde og pistacie

Denne her juleis er lavet med blot 4 ingredienser heriblandt snebolde og pistacie, som bidrager med smag og crunch. Det her er også isen til dig, der gerne vil kunne lave is uden ismaskine og som er forholdsvis hurtigt at lave. Alt du skal bruge er et piskeris og 10 min.

Du kan bruge lige det juleslik du er vild med. Du kan bruge eks. brændte mandler, juleskum, romtoppe, chokoladeknapper, vanille fudge, nougat mm.


Super nem juleis

Kan laves på 10 min og uden ismaskine

  • 1/2 liter piskefløde
  • 397 g kondenseret mælk
  • 2 poser snebolde
  • 200 g Odense dessertmasse med pistacie
  1. Pisk fløden let i en skål

  2. Herefter tilsættes kondenseret mælk som piskes kort i fløden

  3. Hak sneboldene groft og vend 2/3 i ismassen

  4. Find en rugbrødsform eller lign frem. Beklæd den med film, hvis du vil kunne tage isen op og eks servere på et fad

  5. Fordel skiftevis ismasse og pistaciemasse i formen

  6. Kom i fryser i ca. 1 time før du drysser de sidste hakkede snebolde på toppen (når isen er begyndt at fryse, så undgår du at de falder ned i isen)

  7. Frys i alt min. 6 timer inden servering

  8. Tag ud ca. 10-15 min inden servering

Dessert
chokolade, is, jul, juleis, pistacie, snebolde


nem juleis med snebolde
juleis med snebolde og pistacie



Brændte mandler

hjemmelavede brændte mandler

Du kan nemt lave dine egne lækre brændte mandler. Næste gang vil jeg tilføre lidt ekstra smag med noget lakridspulver (men jeg eeelsker også bare lakrids).

Det er vigtigt, at du er lidt tålmodig, fordi sukkeret skal igennem et par ‘faser’ inden det sætter sig godt fast på mandlerne.


Brændte mandler

Lad duften af brændte mandler sprede sig i huset – de er nemme at lave 😉

  • 200 g mandler
  • 200 g sukker
  • 4 spsk vand
  • 1 tsk vanilleessens
  1. Kom alle ingredienserne i en pande og skru op på middel/høj varme

  2. Rør godt undevejs imens massen bliver flydende

  3. På et tidspunkt ændre massen sig til at blive mere tørt og krystalliseret (hvidt udseende) – skru nu ned for varmen til middelvarme

  4. Fortsæt med at røre jævnligt i mandlerne indtil sukkermassen smelter en smule igen og fæstner sig på massen

  5. Tag af, fordel på bagepapir og køl af

Snack
brændte mandler, jul, julesnack


hjemmelavede brændte mandler
Hvordan opbevarer jeg de brændte mandler?

For at bevare mandlerne sprøde skal de opbevares i en lufttæt beholder. Dog obs at du først kommer dem deri, når de er helt afkølet

Hvor lang holdbarhed har de brændte mandler?

De kan holde sig i ca. 4 uger

Kan jeg lave forskellige variationer af brændte mandler?

Ja, du kan nemt tilføje noget ekstra smag. I denne version er det vanille, men du kan også tilføje eks. lakridspulver, kanel eller lign.