fuldkornsboller

Fuldkornsboller med kardemomme

De her fuldkornsboller er super lækre og vil være ideelle som eks. fødselsdagsboller (og uden så meget smør i dejen som typiske fødselsdagsboller).

Jeg elsker, når der lige er et stref af kardemomme, bryder du dig ikke om kardemomme, så kan du bare undlade at komme det i.

De her boller er så lækre, at selvom jeg bagte 16 stk., så forsvandt de på få dage.

Ingredienser ca. 16 stk.

  • 50 g smør
  • 1,5 dl mælk
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk. sukker
  • 1/2 tsk. kardemomme
  • 1 dl creme fraiche
  • 35 g gær
  • 2 æg (1 til dejen og 1 til pensling)
  • 300 g hvedemel
  • 200 g fuldkornsmel

Fremgangsmåde

  1. Smelt smør og mælk sammen i en gryde v. svag/middel varme.
  2. Tag af varmen og hæld i en skål/røremaskine.
  3. Stik en finger i væsken og mærk om den er lun og ikke meget varm (hvis det er meget varmt, kan det ødelægge gærens funktion)
  4. Opløs gæren deri.
  5. Tilføj salat og sukker.
  6. Tilsæt 1 æg, kardemomme og creme fraiche.
  7. Melet tilsættes og dejen æltes i 5-10 min.
  8. Stil til hævning med et viskestykke over i ca. 30 min.
  9. Rul dejen ud til en lang pølse og skær ud i 16 stykker.
  10. Rul til en kugle og ‘fold’ evt siderne og saml den på bunden.
  11. Placer bollerne på en bageplade med bagepapir og hæv under viskestykke i yderligere 30 min.
  12. Tænd ovnen på 180 grader.
  13. Hæld 1 æg i en kop og pisk det ud med en gaffel (så hvide og blomme blandes godt). Pensl bollerne med ægget og kom i ovnen.
  14. Efter 12-15 min tages bollerne ud af ovnen og stilles til afkøling på en rist.

fuldkornsboller 2




SAMSUNG CAMERA PICTURES

Smoothie med jordbær og banan

En af mine yndlings smoothie er med jordbær og banan.

Ingredienser 2 store glas

  • ca. 200 g frosne bananskiver
  • ca. 200 g frosne jordbær
  • 1,5 dl A38 0,5 %
  • 1,5 dl mælk
  • 1-2 spsk. flydende honning eller lys sirup

Fremgangsmåde

  1. Hæld alle ingredienser (på nær honning/sirup) i en blender og blend det godt.
  2. Smag til med honning/sirup og blend igen.
  3. Server i et glas og med et sugerør i.
  4. Hvis du synes smoothien er lidt tyk, så vent 5-10 minutter, så bliver det tyndere.




SAMSUNG CAMERA PICTURES

Sprøde churros med kanelsukker og chokoladesovs

Når jeg har været i tivoli eller lignende steder har mit øje altid været lynhurtig til at spotte boder med churros og chokoladesovs. Jeg elsker det sprøde, vaffelagtige dej med kanelsukker og chokoladesovs. Nu forsøgte jeg selv at lave det og det var slet ikke så svært og et stort hit herhjemme 🙂 Mums, siger jeg bare.

Ingredienser 20 stk. (4 personer)

  • 1,5 dl vand
  • 50 g lurpak (eller lign., men ikke smørbare som kærgården)
  • 1/4 tsk salt
  • 200 g hvedemel
  • 1,5 liter solsikkeolie
  • 75 g sukker
  • 1 tsk vanilleessens
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 2 æg

Kanelsukker

  • 3 spsk sukker
  • 1/2 spsk stødt kanel

Chokoladesovs

  • 100 g mørk chokolade
  • 1,5 dl piskefløde

Fremgangsmåde

  1. Find en gryde og kom smør, vand og salt heri. Lad det koge op.
  2. Når det koger tilsættes melet og bagepulver under konstant pisken. Det bliver nu en melklump.
  3. Tag gryden af varmen og kom dejen i en røremaskine.
  4. Tilsæt nu sukker og vanilleessens og pisk dejen godt.
  5. Til slut tilsættes æggene ét ad gangen indtil det er godt inde i dejen. Til slut bliver dejen fast og skinnende lidt a la vandbakkelser.
  6. Tag en sprøjtepose og kom en stjernetyl deri. Put dejen deri og stil på køl til du skal stege dem kort før servering (klargør evt. kanelsukker og chokoladesovs som beskrevet længere nede)
  7. Ca. 20 minutter før servering, lunes 1,5 liter olie op i en gryde. Det skal være omkring 180 grader.
  8. Sprøjt en lang strimmel dej ud af sprøjteposen ned i olien og klip af med en saks ved den ønskede længde.
  9. Steg i ca. 4 min. og tag op med en hul si og lig på tallerken med køkkenrulle.
  10. Rul dem kort efter i kanelsukker. Servér lune med chokoladesovs.

Chokoladesovs

  1. Kom piskefløden og chokoladen i en tykbundet gryde og varm op v. svag varme til chokoladen er smeltet og er blevet til sovs med fløden.
  2. Tag af varmen  og stil på køl – servér kold eller lun op før servering.

Kanelsukker

  1. Bland 3 spsk sukker og 1/2 spsk stødt kanel til kanelsukker, så det er klar når du har stegt dine churros og de lune skal vendes i kanelsukkeret.




SAMSUNG CAMERA PICTURES

Bruschetta med rørt feta, pinjekerner og tomat

Den rørte feta er dejlig cremet og med et dejligt pift af salt. Toppingen kan du variere i det uendelige.

Ingredienser - 4 stk.

  • 50 g feta (cremet blokfeta)
  • 1 spsk. ricotta (evt. creme fraiche 18%)
  • Salt og peber
  • 4 skiver brød
  • 1 spsk. pinjekerner
  • 2 cherrytomater
  • Basilikumsblade til pynt

Fremgangsmåde

  1. Rør feta med ricotta i en skål.
  2. Smag til med salt og peber.
  3. Smør det på 4 skiver brød.
  4. Rist pinjekernerne på en pande og drys dem over.
  5. Skær 2 cherrytomater i små både.
  6. Pynt med basilikum.




SAMSUNG CAMERA PICTURES

Bruschetta med æggesalat og karse

Ingredienser - 4 stk

  • 1 æg, kogt
  • 1 spsk creme fraiche 18%
  • 1 spsk. finhakkt rødløg
  • 1/2 tsk karry
  • Salt og peber
  • 4 skiver brød
  • Karse

 

Fremgangsmåde

  1. Pil og hak det kogte æg i små tern.
  2. Find en lille skål og bland creme fraiche, æg, løg, karry sammen.
  3. Smag til med salt og peber.
  4. Anret på 4 skiver brød og drys med karse.




_NNM7382

Brød med pulled pork, aioli og lynsyltede løg

Jeg havde rester af pulled pork fra aftenen før. Derfor fandt jeg på denne nemme ret til tapas.

Jeg købte en baguette og have noget aioli liggende i køleskabet. Jeg skar brødet i skiver og smurte det med aioli. Lunede pulled pork kødet i ovnen og kom det ovenpå – opskriften på pulled pork, finder du her: http://madmusen.dk/2016/02/11/pulled-pork/.

Til slut de lynsyltede løg, som du kan finde opskriften på nedenfor:

Ingredienser - til ca. 10 stykker brød

  • 1/2 rødløg
  • 1/2 dl lagereddike
  • 1/2 dl sukker

Fremgangsmåde

  1. Skræl løget
  2. Skær det i aflange tynde strimler
  3. Hæld i en skål og dæk med lagereddike og sukker
  4. Lad trække i min. 30 min og gerne længere eller til dagen efter




SAMSUNG CAMERA PICTURES

Mini chokocupcakes med hvid chokoladecreme og friske hindbær

Det meste mad er altid sødt i en mini-udgave. Her er det mini cupcakes, for nogen passer det lige med en enkelt mundfuld. På toppen er der en lækker hvid chokoladecreme og et hindbær til at give det hele et frisk pift. De var et stort hit til påskefrokosten hos både store og små.

Ingredienser til ca. 24 mini cupcakes

Cupcakes

  • 100 g blødt smør
  • 100 g mel
  • 100 g sukker
  • 2 æg
  • 1,5 tsk.bagepulver
  • 1 tsk. vanillekorn
  • 2 spsk. kakaopulver
  • 4 spsk. mælk
  • 24 mini cupcake forme

Creme (topping)

  • 170 g hvid chokolade
  • 2 dl piskefløde
  • 24 friske hindbær

Fremgangsmåde

Cupcakes

  1. Tænd ovnen på 180 grader
  2. Bland alle ingredienserne til cupcakes sammen i en røremaskine (alternativt  i en skål med elpisker).
  3. Hvis du har en fast cupcake form, så kom papirsformene ned i formen (så kan de ikke flyde ud, men hæver i stedet).
  4. Fyld formene ca. 2/3 op med dejen
  5. Bag i ovnen i ca. 10 min.
  6. Tag ud og afkøl, inden du kommer toppingen på

 

Creme/topping

  1. Hak chokolade groft og smelt over vandbad sammen med piskefløden.
  2. Stil på køl og pisk den stiv lige før servering.
  3. Hæld i en sprøjtepose med tylle og kom små toppe på de afkølede cupcakes.
  4. Pynt til slut med et frisk hindbær.

 

SAMSUNG CAMERA PICTURES
Cupcakes




SAMSUNG CAMERA PICTURES

Skaldyrstærte med asparges

Jeg havde købt et aflangt tærtefad og gik og overvejede hvilket fyld jeg ville komme i min tærte. Jeg elsker fisk – så endte ud med en skaldyrstærte med rejer og krebs. For at give det lidt bid, kom jeg friske asparges i toppen. Jeg serverede det med en simpel salatblanding med avokado, gulerod og cremefraiche med urter.

Tærten ville også være super sød i små portionsforme, så gæster evt. kunne få 1 hver. Ideel til brunch eller tapas. Eller til gæster en varm sommerdag med et køligt glas hvidvin til 🙂

Ingredienser 3-4 personer med tilbehør til eks. salat

Dej

  • 75 g hvedemel
  • 75 groft rugmel (kan evt. også ‘bare’ være hvedemel)
  • 1/2 tsk. salt
  • 75 g koldt smør
  • 2 spsk. koldt vand
  • 1 æggeblomme

Fyld

  • 3 æg
  • 1 dl madlavningsfløde 8 %
  • 2 spsk. Philadelphia neutral
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. peber
  • 2 spsk. hakket dild (eller klippet over)
  • 2 spsk. revet ost (jeg brugte en skiveost jeg havde, eller brug alm. revet ost eller en mild ost som emmentaler)

Yderligere fyld:

  • 8 grønne asparges
  • 200 g skaldyr (jeg brugte 100 g rejer i lage, og 100 krebsehaler i lage)

Pynt:

  • Skovsyre

Fremgangsmåde

Dej

  1. Bland melet i en skål med salt.
  2. Hak smørret i små stykker med en kniv og kom ned til melet.
  3. Hak med en kniv smørret i små stykker så det blandes med melet og ligner revet ost.
  4. Til slut kommes vand og æggeblomme ned i skålen.
  5. Brug kort hænderne til at blande og samle dejen – ælt ikke for meget, da varmen fra fingrene smelter smørret.
  6. Lav en kugle og pak den ind i film.
  7. Stilles på køl i min. 30 min.
  8. Tænd ovnen på 200 grader.

Fyld

  1. Bland alle ingredienserne (på nær asparges) i en skål med et piskeris.
  2. Skyl asparges og buk nede i enden – så knækker de naturligt der hvor den træge ende er.

Klargør tærten

  1. Tag dejen ud af køleskabet og rul den tyndt ud med en kagerulle
  2. Smør et tærtefad og kom tærtedejen deri
  3. Prik med en gaffel i bunden
  4. Forbag i ovnen i ca. 7 min.
  5. Tag ud og kom fyldet i dejen.
  6. Kom skaldyr på og slut af med de friske asparges.
  7. Bag i ovnen i ca. 18 minutter.
  8. Servér med skovsyre på toppen og med en salat til.