Snickers cupcakes

Snickers cupcakes

image_pdfimage_print

Hvis du er fan af snickers og/eller bare er glad for en god snasket kage- så er det lige de her cupcakes, du skal bage. De er slet ikke så svære at lave , selvom de ser overdådige ud.

De bliver aller pænest, hvis du har en sprøjtepose med tyl (1M) og gerne en form til ovnen med huller i til cupcakesformene – det gør at kagerne ikke splatter ud, men hæver opad i stedet for.

Ingredienser (ca 16-18 stk)

  • 200 g hvedemel
  • 50 g rå kakaopulver
  • 75 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 1,5 tsk vanille ekstrakt
  • 1,5 dl solsikkeolie
  • 2 dl mælk
  • 3 æg
  • Evt 50 g mørk chokolade

Frosting

  • 200 g peanutbutter
  • 250 blødt smør
  • 250 g flormelis

Pynt

  • 2 snickers
  • Lidt flydende karamelsovs
  • 20-30 salte peanuts
  • evt små karamelfudge

Øvrigt

  • 16-18 Cupcakeforme

Fremgangsmåde

  • Start med at tænde ovnen på 180 grader
  • Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål (mel, kakao, sukker, brun farin, natron, bagepulver og salt)
  • Tilsæt derefter mælk, vanille og olien. Pisk det godt sammen
  • Tilføj nu æggene et af gangen og pisk sammen
  • evt tilføj lidt grofthakket mørk chokolade
  • Hæld dejen ned i cupcake formene, så de er fyldt ca 2/3 dele op (Hvis du har en form med huller – så placer formene deri imens du fylder dejen i)
  • Bag kagerne i ovnen på midterste rille i ca 20 minutter
  • Tag ud og afkøl på en rist
  • Imens de bages , så kan du klargøre frostingen

Frosting

  • Kom ingredienserne i en skål og pisk sammen til det er lyst og luftigt (undlad for meget af væsken fra peanutbutteren, så cremen ikke bliver for blød)

Pynt

  • Kom i en sprøjtepose med tyl og pynt de afkølede kager
  • Hæld lidt karamel sovs over og skær en tynd skive snickers til at komme på toppen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*