fuldkornsboller

Fuldkornsboller med kardemomme

De her fuldkornsboller er super lækre og vil være ideelle som eks. fødselsdagsboller (og uden så meget smør i dejen som typiske fødselsdagsboller).

Jeg elsker, når der lige er et stref af kardemomme, bryder du dig ikke om kardemomme, så kan du bare undlade at komme det i.

De her boller er så lækre, at selvom jeg bagte 16 stk., så forsvandt de på få dage.

Ingredienser ca. 16 stk.

  • 50 g smør
  • 1,5 dl mælk
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk. sukker
  • 1/2 tsk. kardemomme
  • 1 dl creme fraiche
  • 35 g gær
  • 2 æg (1 til dejen og 1 til pensling)
  • 300 g hvedemel
  • 200 g fuldkornsmel

Fremgangsmåde

  1. Smelt smør og mælk sammen i en gryde v. svag/middel varme.
  2. Tag af varmen og hæld i en skål/røremaskine.
  3. Stik en finger i væsken og mærk om den er lun og ikke meget varm (hvis det er meget varmt, kan det ødelægge gærens funktion)
  4. Opløs gæren deri.
  5. Tilføj salat og sukker.
  6. Tilsæt 1 æg, kardemomme og creme fraiche.
  7. Melet tilsættes og dejen æltes i 5-10 min.
  8. Stil til hævning med et viskestykke over i ca. 30 min.
  9. Rul dejen ud til en lang pølse og skær ud i 16 stykker.
  10. Rul til en kugle og ‘fold’ evt siderne og saml den på bunden.
  11. Placer bollerne på en bageplade med bagepapir og hæv under viskestykke i yderligere 30 min.
  12. Tænd ovnen på 180 grader.
  13. Hæld 1 æg i en kop og pisk det ud med en gaffel (så hvide og blomme blandes godt). Pensl bollerne med ægget og kom i ovnen.
  14. Efter 12-15 min tages bollerne ud af ovnen og stilles til afkøling på en rist.

fuldkornsboller 2