Rød salat med jorbær, urter og feta

Denne her salat er en skøn kombination af søde jordbær, syrlige tomater, cremet feta, frisk agurk, løg og krydderurter i olie/eddike dressing. Den er super nem, jeg serverede den til gæster til roastbeef, bagte kartofler og rødvinssauce. Det var et hit. Ellers vil den fungere super godt til sommermad og mad på grillen.


Rød salat med jordbær, urter og feta

En skøn frisk sommersalat

  • 500 g jordbær
  • 400 g cherrytomater – gerne i flere forskellige farver (kunne jeg desværre ikke få i de butikker, jeg var i)
  • 1 håndfuld frisk dild
  • 1 håndfuld frisk bredbladet persille
  • 2 spsk. olie
  • 1,5 spsk. hvid balsamico ((hvidvinseddike))
  • 1/2 stk agurk
  • 1/2 stk rødløg
  • 150 g cremet feta (jeg bruger PUCK)
  1. Skyl cherrytomater og del dem i halve eller kvarte (afhængig af hvor små de er)
  2. Skyl jordbærrene, skær det grønne af og del dem i halve eller kvarte (igen afhængig af størrelsen)
  3. Skræl agurken. Skær den derefter i små tern.
  4. Skræl rødløget, halvér det (du skal kun bruge 1/2 løg). Skær den ene halvdel i tynder strimler.
  5. Bland olie og hvidvinseddike i en lille skål. Hak krydderurterne og kom dem ned i dressingen.
  6. Find en skål og bland tomater, jordbær, løg og agurker. Hæld dressingen over og fordel det i salaten. Smuldr fetaen over og server.
Salat
agurk, feta, jordbær, tomat, urter


rød salat