SAMSUNG CAMERA PICTURES

Røsti med laks, rejer og dilddressing

image_pdfimage_print

Super nem og lidt anderledes hverdagsmad. Røsti (lavet af revede kartofler, æg og hvidløg) serveret med fisk og grønt.

Ingredienser 2 personer

Røsti

  • 4 mellemstore kartofler
  • 1 æg
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk friskværnet peber
  • 1/2 fed hvidløg
  • Smør/olie til stegning

Dilddressing

  • 2 dl creme fraiche
  • 1 stor håndfuld frisk dild, hakket fint
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk peber

Tilbehør

  • 1 avokado
  • 100 g røget laks
  • 400 g rejer i lage
  • evt. frisk dild til toppen
  • ca. 6 salatblade

Fremgangsmåde

  1. Bland ingredienserne til dilddressingen sammen i en skål.
  2. Skræl og riv kartoflerne groft. Vrid overskydende væske fra ved at vride de revne kartofler i et viskestykke. Kom derefter op i en skål og bland kartofler, æg, salt, peber og 1/2 fed presset hvidløg i skålen.
  3. Varm en pande op og kom en lille klat smør/olie på. Kom ca. 1 spsk. på af kartoffel’massen’ og form som små pandekager på panden. Steg ca. 2 min pr side.
  4. Skær avokadoen i tynde skiver.
  5. Skyl salatbladene.
  6. Hæld lagen fra rejerne.
  7. Server evt. det hele på et fad med dilddressing til ved siden af, så kan man selv lave sin kartoffel’pandekage’ med salat, avokado, rejer, laks og dilddressing og frisk dild.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*