Dejlig simpel og alligevel meget smagfuld pastaret. Det er sådan en ret du kan lave på ca. 20 minutter og som du sagtens kan servere når du får gæster.
Ingredienser 3 personer
- 500 g pasta (jeg brugte nogle ekstra store nogle)
- 50 g smør
- 100 g gorgonzola (fås i milde udgaver, så ostesmagen ikke er så gennemtrængende hvis man ikke er så vild med osten)
- 2 dl piskefløde
- 2 spsk. nødder (jeg brugte valnødder)
- 200 g frisk spinat
- 2 spsk. tomatpure
- evt. friskrevet parmesan som kommes på ved servering
- evt. frisk persille på toppen til servering
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Skyl spinaten. Dæk bunden i en gryde med vand og kom spinaten deri. Kom låg på og lad dampen få spinaten til at falde sammen. Drys salt over ca.1-2 tsk. Når spinaten er faldet sammen, så tag gryden fra varmen og si væden fra spinaten.
- Hak nødderne groft.
- Tag en anden gryde (gerne med tyk bund) – heri skal du lave sovsen. Smelt smørret deri v svag varme. Kom gorgonzola i små stykker ned til smørret (brug evt. ske til at lave små stykker). Lad osten smelte v svag varme.
- Når osten er smeltet så tilsætter du piskefløden og tomatpuréen. Lad sovsen simre imens du klargør det sidste.
- Kog pastaen i rigeligt letsaltet vand (følg anvisning på pastapakningen). Når pastaen er kogt hældes vandet fra.
- Smag gorgonzolasovsen til med salt og peber og hæld den over den færdigkogte pasta i gryden.
- Drys med hakkede nødder og frisk persille samt revet parmesan.
Seneste kommentarer