SAMSUNG CAMERA PICTURES

Kammuslinge ceviche med dildmayo

image_pdfimage_print

Jeg elsker kammuslinger og generelt fisk og har længe gerne ville forsøge at lave ceviche.

Ceviche er fisk som er tilberedt ved at ligge i en marinade med syre (fra citron eller lime). Fisken skal ikke steget eller tilberedes ellers. Du kan bytte kammuslingerne ud med anden hvid fisk, eksempelvis torsk (torsk skal dog fryses inden brug for at sikre der ikke er parasitter).

Denne marinade er meget mild, du kan altid tilføje mere smag eks. rødløg, chili, koriander, foråsløg eller lign.

Ingredienser 4 personer (som forret eller som del af tapas)

  • 8 kammuslinger (gerne friske)
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 tsk sukker
  • Saft fra 1 citron
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk peber
  • 1 spsk finthakket dild
  • 1 spsk god mayo
  • 2 spsk dild
  • Små rugbrødschips (ca. 2 pr mand)
  • evt. skovsyre til pynt

Fremgangsmåde - Tilberedningstid: 15 min. (skal dog laves i god tid, da den skal stå 1-2 timer i køleskabet, så kan laves i forvejen

  1. Skær kammuslingen over i 3 dele pr stk med en skarp kniv.
  2. Tag en tallerken og lig film over (langt stykker så der er nok til at pakke kammuslingerne ind).
  3. Bland 1 spsk olie, sukker, salt, peber, 1 spsk fintjakket dild og citronsaft sammen til en marinade. Hæld lidt marinaden på filmen og fordel, kom herefter kammuslingerne på i 1 lag og hæld den resterende mariande over. Pak ind med filmen og stil på køl i 1-2 timer før servering.

Dildmayo

  1. Til dild mayoen skal du lave en dildolie.
  2. Tag en blender og kom dild og olie deri. Blend til det er en grønmasse. Tag et viskestykke og stil over en skål og lad olie løbe igennem.
  3. Tag skålen med olie og kom mayonaissen heri. Kom evt. i en lille beholder, så du kan lave fine små prikker til slut.

    Servér kammuslingerne på små tallerkner, eller et stort fad, pynt med dildmayo, små stykker rugbørd og skovsyre.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*