Hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft

image_pdfimage_print

Der findes intet som hyldeblomstsaft med isterninger på en varm sommerdag. Og allerbedst er hjemmelavet hyldeblomstsaft. Kørte på cykeltur med kæresten i skoven for at finde hyldeblomster og fandt også lidt i vores egen have 🙂 Nu skal jeg bare vente de 4 dage saften skal trække på køl.

Ingredienser 1,5 liter koncentreret saft (opblandes med vand ca.1:4)

  • 20 hyldeblomst skærme uden for mange store stilke (skal være sprunget ud og lidt gule idet, og dufte kraftigt)
  • 1 liter vand
  • 500 g sukker
  • 2 økologiske citroner
  • 1 brev citronsyre (20 g)
  • Jeg brugte en smule konservering (Atamon, for at forlænge holdbarheden – kan købes i supermarkeder)

Fremgangsmåde

  1. Ryst hyldeblomsterne fri fra de fleste dyr
  2. Skær citronen ud i tynde skiver
  3. Find en gryde og kom hyldeblomsterne, sukker og citron deri
  4. Kog vandet i en elkoger og hæld over ingredienserne i gryden
  5. Rør rundt indtil sukkeret er opløst i vandet
  6. Tilsæt Atamon og kom låg på gryden
  7. Stil saften i køleskabet for at trække i 4 dage.
  8. Si herefter saften og hæld på lukkede skoldede flasker.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*