Jordbær er og bliver altså en af mine helt klare sommerfavoritter. I kombination med rabarber, lidt makronrasp og flødeskum – så har du en fantastisk dessert som er syrlig, sød og frisk 🙂 Den er nem at lave og kan stå klar inden du evt. skal servere for nogle gæster.
Ingredienser ca. 4 stk. (afhængig af i hvilke glas du serverer)
- 700 g frosne jordbær og rabarber (jeg brugte nok ca. 200 g rabarber og ellers jordbær)
- 4 spsk. sukker
- 1/2 dl vand
- 3 blade husblas (kan udelades, hvis du blot ønsker en blød og ikke så stiv jordbær/rabarbermasse)
- 1 dl piskefløde, pisket til flødeskum
- 2 dl æblekage makron rasp
- evt. guldstøv (fra Mill og Mortar) til at pynte med på toppen
Fremgangsmåde
- Kom de frosne bær, sukker og vand i en gryde.
- Kog op og skru ned til middelvarme og lig låg på.
- Løft låget og rør rundt et par gange.
- Når frugten er blød, tages gryden af varmen og det blendes til en masse med en blender
- Tag husblas og lig i koldt vand i 5 min.
- Tag de opblødte husblas stykker op og ned i den lune frugtmasse, så de opløses.
- Rør godt rundt.
- Stilles til afkøling.
- Anret i glas med skiftevis frugtmasse, æblekage makron rasp, frugtmasse, æblekagemakron rasp og til slut flødeskum evt. guldstøv.
Seneste kommentarer