SAMSUNG CAMERA PICTURES

Skaldyrstærte med asparges

image_pdfimage_print

Jeg havde købt et aflangt tærtefad og gik og overvejede hvilket fyld jeg ville komme i min tærte. Jeg elsker fisk – så endte ud med en skaldyrstærte med rejer og krebs. For at give det lidt bid, kom jeg friske asparges i toppen. Jeg serverede det med en simpel salatblanding med avokado, gulerod og cremefraiche med urter.

Tærten ville også være super sød i små portionsforme, så gæster evt. kunne få 1 hver. Ideel til brunch eller tapas. Eller til gæster en varm sommerdag med et køligt glas hvidvin til 🙂

Ingredienser 3-4 personer med tilbehør til eks. salat

Dej

  • 75 g hvedemel
  • 75 groft rugmel (kan evt. også ‘bare’ være hvedemel)
  • 1/2 tsk. salt
  • 75 g koldt smør
  • 2 spsk. koldt vand
  • 1 æggeblomme

Fyld

  • 3 æg
  • 1 dl madlavningsfløde 8 %
  • 2 spsk. Philadelphia neutral
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. peber
  • 2 spsk. hakket dild (eller klippet over)
  • 2 spsk. revet ost (jeg brugte en skiveost jeg havde, eller brug alm. revet ost eller en mild ost som emmentaler)

Yderligere fyld:

  • 8 grønne asparges
  • 200 g skaldyr (jeg brugte 100 g rejer i lage, og 100 krebsehaler i lage)

Pynt:

  • Skovsyre

Fremgangsmåde

Dej

  1. Bland melet i en skål med salt.
  2. Hak smørret i små stykker med en kniv og kom ned til melet.
  3. Hak med en kniv smørret i små stykker så det blandes med melet og ligner revet ost.
  4. Til slut kommes vand og æggeblomme ned i skålen.
  5. Brug kort hænderne til at blande og samle dejen – ælt ikke for meget, da varmen fra fingrene smelter smørret.
  6. Lav en kugle og pak den ind i film.
  7. Stilles på køl i min. 30 min.
  8. Tænd ovnen på 200 grader.

Fyld

  1. Bland alle ingredienserne (på nær asparges) i en skål med et piskeris.
  2. Skyl asparges og buk nede i enden – så knækker de naturligt der hvor den træge ende er.

Klargør tærten

  1. Tag dejen ud af køleskabet og rul den tyndt ud med en kagerulle
  2. Smør et tærtefad og kom tærtedejen deri
  3. Prik med en gaffel i bunden
  4. Forbag i ovnen i ca. 7 min.
  5. Tag ud og kom fyldet i dejen.
  6. Kom skaldyr på og slut af med de friske asparges.
  7. Bag i ovnen i ca. 18 minutter.
  8. Servér med skovsyre på toppen og med en salat til.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*