SAMSUNG CAMERA PICTURES

Prinsesse cupcakes med lyserød jordbærfrosting og guldmandler

image_pdfimage_print

Jeg har i noget tid gået og fået flere og flere ideer om forskellige slags cupcakes. Jeg lavede en dej og lavede 4 forskellige frostings og pynt dertil. Denne her version er med vanillecupcake dej, lyserødfrosting med jordbærsmag og guldmandelflager. Jeg tænker, den er perfekt til børnefødselsdag, valentine eller brunch. Har du en tyl med takker, kan du lave små ‘toppe’ som på billedet.

Ingredienser 12 cupcakes

Kagedej

  • 100 g blødt smør
  • 100 g sukker
  • 100 g hvedemel
  • 2 æg
  • 2 tsk. kværnet vanille (eller 1 stk vanillestang)
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 2,5 spsk. mælk

Frosting

  • 250 g blødt smør (vigtigt det er blødt, ellers kan det ikke blandes)
  • 425 g flormelis
  • 1 spsk. mælk
  • 1 tsk. jordbæraroma (jeg købte min hos Specialkøbmanden. Kan også fås i de fleste helseforretninger eller matas).

Pynt

  • 1/2 tsk. guldstøv (jeg brugte fra Mill & Mortar)
  • 1 spsk. mandelflager

HUSK muffinsforme.

Fremgangsmåde

Kagedej

  1. Tænd ovnen på 180 grader.
  2. Kom alle ingredienserne i en røremaskinen (evt. en almindelig skål).
  3. Kør til du har en god lind dej uden klumper.
  4. Hældes i muffinsforme ca. 3/4 fyldt op (gerne forme som ligger i en fast form med passende huller, så den ikke bliver mere ‘bred’ under bagningen, men hæver i højden). Er dog ikke en nødvendighed, hvis ikke du lige har det.
  5. Bages ovnen i ca. 20 min. (prik evt. ned i en med en strikkepind eller gaffel og tjek dejen ikke hænger ved).
  6. Stilles til afkøling på en rist.
  7. VIGTIGT at de er helt afkølede, før du pynter dem med frosting, så det ikke smelter.

Frosting og pynt

  1. Kom ingredienserne til frosting i en skål og rør det sammen i en røremaskine (si evt. flormelis i for at undgå klumper).
  2. Kom frostingen i en sprøjtepose med tyl og pynt som du ønsker (jeg lavede små toppe)
  3. Tag en lille skål og vend mandelflagerne i en lille skål med guldstøv.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*