SAMSUNG CAMERA PICTURES

Pavlova med friske bær (glutenfri)

image_pdfimage_print

Det her er virkelig en god dessert til dem der ikke spiser gluten. Marengsen er dejlig sprød og så med en lækker creme og friske bær alt efter sæsonen.

Man kan lave små portionsanretning størrelser i marengs eller en stor marengs. Derudover kan man nemt lave en grunddej og så vælge forskellige farver eller smag (lakridspulver, kakaopulver, rød farver mm.)

Ingredienser 7 små eller 1 stor

Marengs

  • 7 pasteuriserede æggehvider
  • 5 1/4 dl sukker
  • 2 spsk. kakaopulver (kan evt. undlades)
  • Saft fra 1/2 citron

Creme og bær

  • 1/4 liter piskefløde
  • 2 dl creme fraiche 18 %
  • 1 tsk.vanilliesukker
  • 3 spsk. flormelis
  • Friske bær (eks. 1 bakke jordbær, 1 bakke solbær)

Fremgangsmåde

Marengs

  1. Tænd ovnen på 130 grader.
  2. Find en rustfri skål frem og hæld sukker, æggehvider og citrin deri.
  3. Sæt en gryde over med lidt vand i. Få det op at koge.
  4. Kom den rustfri skål på gryden med vand og pisk (med elpisker) blandingen sammen (vandbad). Pisk indtil massen har en temperatur på ca. 60-65 grader (Massen skal være tyk og minde lidt om guf eller flødebollefyld).
  5. Tag skålen fra varmen når den er nået den rette temperatur og fortsat med elpiskeren til massen er afkølet.
  6. Vend forsigtigt kakaopulveret i marengsen.
  7. Læg marengsen på en bageplade med bagepapir. Enten i små cirkler eller en stor.
  8. Bages i midterste rille i ca. 50 min.
  9. Tag ud og afkøl på en bagerist.

Creme

  1. Pisk fløden til flødeskum.
  2. Bland creme fraichen i.
  3. Vend de to ting sammen og tilsæt vaniljepulveret.
  4. Når marengsen er afkølet kan den smøres med creme og pyntes med bær. Bør først anrettes lige før servering, så marengsen bevarer sin sprødhed. Kan sagtens gemmes i en tætlukket pose til dagen efter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*