SAMSUNG CAMERA PICTURES

Nemme romkugler

image_pdfimage_print

Disse romkugler er et hit hos de fleste og ikke mindst hos børn. Måske fordi det er nemt for dem, at være med til at rulle dem. Jeg bruger selv et par handsker, så dejen ikke hænger fast på fingrene, når man skal forme og rulle dem i drys. Drys og krymmel kan varieres i det uendelige. Jeg havde dette liggende i skuffen: harlekin, lakrids og kokos.

Ingredienser

  • 1 marcipanroulade (350 g)
  • 1 chokoladeroulade (300 g)
  • 1 mazarinkage (275 g)
  • 1,5 spsk jordbærsyltetøj (eller anden syltetøj, du har stående)
  • 1 spsk piskefløde
  • 2 spsk æblemos (brug evt. 3 spsk og undlad piskefløden)
  • 2 tsk romessens (eller mere eller mindre, alt efter smag)
  • 2 spsk kakaopulver
  • Krymmel: der går nemt flere hundrede gram krymmel. Så kan være billigere at bruge kokosmel på nogle af kuglerne.

    Jeg brugte 100 g af henholdsvis lakrids og harlekinkrymmel og brugte kokosmel for resten (Ca. 1,5 dl).

Fremgangsmåde

  1. Tag de 3 købekager og hak dem til smuldr i en skål (jeg brugte en paletkniv, og tog en kage ad gangen).
  2. Put derefter syltetøj, piskefløde, æblemos, romessens og kakaopulver  i skålen og bland godt sammen til en stort set ensartet masse. Nogle af de romkugler man køber ved bageren, har lidt struktur, så gør det så ensartet, som du bedst kan lide.
  3. TIP: Som jeg skrev ovenover vælger jeg at rulle romkuglerne med handsker på.
  4. Når du har rullet kuglerne i den størrelse du ønsker, skal du komme romkuglerne på køl. Efter ca. 1 times tid er de lidt mere faste og klar til servering!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*