Karrysuppe (nem og glutenfri)

Karrysuppe (nem og glutenfri)

image_pdfimage_print

Dette er en fantastisk hverdagsret på en kold og regnfuld dag. Det bedste ved det hele er, at den er super nem og hurtigt at lave (ca. 20 min.). Der er ikke noget kød i, men man kunne nemt stege et par kyllingebryster og skære i små stykker og putte i den færdige suppe.

Ingredienser - ca. 2 personer

  • 2 kartofler
  • 3 forårsløg (eller 3 gulerødder)
  • 1 løg
  • 2 spsk. karry
  • 2 spsk. olie
  • 200 g kogt pasta (gerne fra dagen før. Jeg brugte glutenfripasta).
  • 250 ml madlavningsfløde
  • 2, 5 dl vand
  • 2 bouillonterninger (hønse eller grøntsags)
  • Salt, Peber
  • Olie

Fremgangsmåde

  1. Skræl og skær kartoflerne i små tern
  2. Skær løg og forårsløg i små tern.
  3. Hvis du ikke har forkogt pasta, så sæt det over at koge. Kogetid afhænger af hvilken pasta du bruger, følg anvisningen på pakken.
  4. Svits karryen i olie og svits kartofler, løg og forårsløg heri.
  5. Når løgene er lidt gyldne tilsæt bouillon terninger og vand. Tilsæt madlavningsfløden og kog et par minutter.
  6. Smag til med salt og peber.
  7. Put den kogte pasta i før servering.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*