Når du har lyst til fastfood og en lækker hotdog, så kan du lave dem her med god samvittighed. Det tager lidt tid at lave tilbehøret selv – men det er super lækkert og et sikkert hit! Jeg lavede det til en veninde og hun var helt vild med det.
Ingredienser - hotdogbrød
- 350 g. grøntsager (blomkål, broccoli, gulerod mm.)
- 2 æg
- 100 g revet ost
- 1/2 dl hørfrø
- 1 spsk. FiberHusk
- 1 tsk. salt
- 1 håndfuld frisk persille (kan undlades)
Fremgangsmåde
- Start med at tænde ovnen på 175 grader.
- Riv grøntsagerne fint på et rivejern. Put dem ned i en skål.
- Bland de øvrige ingredienser i og rør sammen. Dejen er ikke særlig klistret og virker ikke så sammenhængende.
- Tag en bageplade med bagepapir og læg ‘dejen’ på pladen i ca. 5 aflange brød.
- Bag i ovnen ca. 18 minutter ved 175 grader (de skal være gyldne og kunne slippe bagepapiret).
Ingredienser - tilbehør
- 1 pakke pølser (med højt kød indhold og lav på kulhydrater)
- 1 portion hjemmelavet remoulade og agurkesalat (find dem under LCHF – tilbehør)
- Ketchup med reduceret sukker (Beauvais)
- Sennep
- 2 rå løg i små tern
- 1/2 dl mandelmel
- 2 dl koldpresset rapsolie
Fremgangsmåde
- Stil kethcup og sennep frem
- Lav de hjemmelavede ristede løg; skær 1 løg i tynde skiver. Vend det i mandelmel og fjern overskydende mel. Varm 2 dl olie op i en lille gryde og steg løgene, til de begynder at tage farve (minder om en blanding af ristede og bløde løg).
- Varm pølserne på en varm pande, til de får farve.
- Server hotdogbrød, med pølser, sennep, ketchup, hjemmelavet remoulade, rå løg, hjemmelavede ristede løg og hjemmelavet agurkesalat på toppen.
Seneste kommentarer