Rødkål du køber i supermarkedet er fyldt med sukker, så hvis du spiser LCHF er det bedre, at lave din egen. Det er ikke så svært. Jeg kan godt lide, at den ikke er så sød. Hvis du gerne vil have en der minder om købeversionen, skal du enten reducere eddiken eller øge mængden af sukrin.
Ingredienser
- 1/3 rødkål
- 6 tsk. sukrin
- 1/2 dl æbleeddike
- 1/2 dl vand
- 1 spsk. smør
Fremgangsmåde
- Snit kålen fint.
- Smelt smørret i en gryde og steg kålen i nogle minutter.
- Tilsæt de øvrige ingredienser og lad det småsimre i ca. 10 min.
- Afkøl og si den overflødige væske fra.
Seneste kommentarer