SAMSUNG CAMERA PICTURES

Fiskesymfoni med 3 slags fisk

image_pdfimage_print

Jeg elsker fisk, men kan godt være dårlig til at få det lavet i hverdagen. Når jeg skal lave forret til gæster, bliver det ofte med fisk i centrum. Her er en idé til en fiskesymfoni med 3 forskellige slags fisk. De kan også serveres enkeltvis som forret, appetizer eller til tapas.

Ingredienser - 6 personer

  • Lakseroulade:
  • 200 g røget laks
  • 1 dl creme fraiche 18 %
  • Saft fra 1/2 citron
  • Frisk dild
  • Salt, Peber
  • 1 Husfilm

Dybstegte rejer

  • Tigerrejer 24 stk. rå og ikke kogte (ofte kan de købes på dybfrost)
  • 3 dl rasp
  • 2 dl mel
  • 2 æg
  • 1 liter solsikke/rapsolie
  • 1/2 citron

Chilimayo

  • 2 spsk. god mayonnaise
  • 1 spsk. creme fraiche
  • 1 tsk. stærk chilisauce
  • Salt, Peber

Sprødt med hellefisk

  • Tynde sprøde stykker rugbrød (købt hos lokal bager)
  • 1 avokado
  • Salt, Peber
  • 100 g røget hellefisk
  • Brøndkarse

Fremgangsmåde Lakseroulade

  1. Tag cremefraiche, citronsaft, salt og peber i en skål og pisk det stift som flødeskum.
  2. Tilføj frisk dild og stil på køl
  3. Tag en filmrulle og rul et stort stykke ud på bordet.
  4. Læg laksen på filmen og lig den så der ikke er huller imellem stykkerne.
  5. Smør cremefraiche cremen ud og rul på langs, som en roulade.
  6. Kom i fryseren i min. 30 min, så den er til at skære ud

Chilimayo

  1. Bland ingredienserne sammen i en skål. Smag til med salt og peber. Chilien kan justeres alt efter hvor stærk du ønsker mayonnaisen.
  2. Stil på køl og server kold, når rejerne er stegt.

Rejer

  1. Hvis rejerne er frosne, skal de være tøet op. Fjern forsigtigt skallen, men lad  hallen blive.
  2. Hvis tarmen ikke er fjernet, kan du skære et snit i toppen og evt. med pincet hive den ud (jeg var så heldig, at den fiskebutik jeg købte rejerne i, havde fjernet tarmen).
  3. Vend rejerne i mel, derefter æg og til sidst i rasp.
  4. Varm olien op i en gryde til ca. 150-170 grader (hvis du ikke har et termometer, så test evt. en reje)
  5. Jeg stegte 10 rejer ad gangen.
  6. Lad dem stege i olien til de bliver gyldne (halen bliver hurtigt lyserød).
  7. Tag dem op med en hulsi og lig en tallerken med køkkenrulle.
  8. Servér lune med den kolde chilimayo til.

Sprødt med hellefisk

  1. Mos avokadoen med en gaffel og smag til med salt og peber
  2. Læg rygbrødstykkerne og smør avokado på.
  3. Læg et stykke røget hellefisk på og pynt med brøndkarse

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*